Bestil testamentet online

Er det nødvendigt at oprette testamente?

Hvis man ikke opretter testamente er det arveloven der alene bestemmer hvem der skal arve og hvor meget. Arvelovens regler om bl.a. fordeling af arv kan i nogle situationer være tilstrækkelig, mens det i andre tilfælde kan være en fordel at oprette testamente.

I de blå bokse herunder kan man læse lidt om arvefølgen i forskellige situationer ligesom der er eksempler på hvad der kan bestemmes i et testamente i de givne situationer.

Det er vigtigt at huske på, at hvis ens livssituation ændrer sig, så er der formentlig også behov for at justere og ændre testamentet, så det igen stemmer overens med de ønsker man har.

Nedenstående er kun vejledende eksempler. Din/jeres situation vil blive specifikt drøftet ved personligt møde eller pr. telefon og testamentet vil blive udarbejdet ud fra dette.

Har du/I spørgsmål så kontakt os endelig…

fORDELE VED AT OPRETTE TESTAMENTE

  • Arven efter dig/jer bliver fordelt efter dine/jeres ønsker
  • Ved at arven fordeles hensigtsmæssigt kan du sikre at din familie kan fortsætte samme levestandard f.eks. at din familie kan blive i den fælles bolig
  • I kan få mere ud af arven, hvis i som ægtefæller opretter testamente
  • I kan gøre arven til særeje for arvinger, så arven er sikret ved separation og skilsmisse
  • Det kan bestemmes at arvinger skal arve bestemte ting
  • Mulighed for at båndlægge arven indtil arving har en vis alder og dermed begrænse arvingens rådighed.
  • Mulighed for at ønske hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn under 18 år i tilfælde af at begge forældre dør inden børnene bliver myndige.

Hvis du er enlig og ikke har børn bestemmer arveloven, at arven efter dig vil tilfalde dine forældre. Hvis dine forældre er døde, vil arven tilfalde dine søskende eller dine søskendes børn.

Idet disse arvinger ikke er tvangsarvinger, har du mulighed for at testamentere din arv til andre familiemedlemmer eller venner som du hellere vil begunstige.

Hvis du har en mindre formue kan det eventuelt betale sig at testamentere arven efter dig til velgørende institutioner, som ikke skal betale boafgift, i det man kalder ”30%-løsningen”. Det betyder at du testamenterer 30% af arven til en velgørende institution eller forening som påtager sig at betale arvingernes arveafgift. På den måde tilgodeses et godt formål og dine arvinger vil arve mere.

Arveloven bestemmer, at ægtefæller uden børn automatisk arver hinanden. Det kan dog være en god idé, at oprette testamente i fællesskab, således at I sammen bestemmer hvem der skal arve jer når længstlevende går bort.

Hvis der ikke oprettes testamente vil boet, ved længstlevendes død, blive delt med halvdelen til hver af ægtefællernes slægtsarvinger. Er der kun slægtsarvinger efter en af jer, vil disse slægtsarvinger arve det hele. Dette kaldes svogerskabsarv. Hvis ingen af jer efterlader sig slægtsarvinger (arvinger i arveklasse 2 eller 3) og der ikke er oprettet testamente vil statskassen arve det hele.

Ved at oprette testamente bestemmer I selv hvem der skal arve jer.

Såfremt i er gift og har børn fra tidligere forhold (kaldet særbørn) er der kun mulighed for at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvis afdødes særbørn giver samtykke til dette. Dette gøres ved at lave forhåndssamtykkeerklæringer, hvor hvert enkelt særbarn giver uigenkaldeligt samtykke til uskiftet bo, uanset hvem der dø først.

Når der er særbørn inden i billedet afhænger arven af hvem af jer der dør først. Derfor ønsker flere ægtefæller at oprette testamente som eksempelvis sikre at arven efter jer bliver ligelig fordelt mellem alle børn.

Man kan også vælge at begrænse arven til bestemte livsarvinger, som man ikke ønsker skal arve på lige fod med andre arvinger. I et testamente kan arven således begrænses i forhold til enkelte arvinger til det man kalder tvangsarven.

Har man andre ønsker i forhold til testamente. Måske ønsker man at ens egne børn udelukkende skal arve. I en sådan situation kan man i et testamente give afkald på arv efter hinanden, hvorved arven tilfalder egne børn ved ens død.

Børnenes arv kan ligeledes gøres til deres særeje.

Samlevende arver ikke efter hinanden, hvis dette ikke er blevet bestemt i et testamente. Førstafdødes livsarvinger arver alt efter førstafdøde, hvis der ikke oprettes et testamente.

Har I fælles børn, fast ejendom og fælles økonomi bør I oprette et testamente til fordel for hinanden. Uden testamente arver fælles børnene den afdødes del af boligen og formuen, og samleveren arver ingenting.

Idet samleveren ikke arver noget, skal den fælles bolig måske sælges, for at fælles børnene kan få udbetalt deres arv. Med et testamente er det muligt at bestemme, at arven til fælles børnene kun skal bestå af den lovbestemte tvangsarv efter førstafdøde, hvorved samleveren sikres bedre. Den længstlevende af jer vil derfor med et testamente få mulighed for at kunne blive boende i det fælles hjem, hvilket i virkeligheden også vil være bedst for de fælles børn. 

Hvis børnene er umyndige, når de arver, vil pengene blive bundet i en forvaltningsafdeling til de er myndige. Det er derfor værd, at overveje om det ikke er mere hensigtsmæssigt, at længstlevende modtager arven til forsørgelse af sig selv og børnene.

Hvis der oprettes testamente kan I bestemme, at I ønsker at arve mest muligt efter hinanden og førstafdødes livsarvinger kun skal have deres lovbestemte tvangsarv.

Ved længstlevendes død vil arven tilfalde længstlevendes livsarvinger (jeres fælles børn).

Der er også mulighed for, at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, hvorved arven ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse.

Hvis børnene er under 18 år, kan der indsættes et børnetestamente i testamentet, hvoraf det fremgår hvem I ønsker skal overtage forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort før børnene bliver myndige. Det er således jeres mulighed for indflydelse.

Det er ligeledes muligt at båndlægge arven, hvis I ikke ønsker at børnene skal have arven når de fylder 18 år.

Arveloven bestemmer, at dine børn arver alt hvad du efterlader dig.

Dette er ofte også det de fleste ønsker hvorved det ikke er nødvendigt at oprette et testamente, med mindre du ønsker at arven efter dig eksempelvis skal tilhøre dine livsarvinger som særeje.

Der er mange der ønsker at oprette et testamente med særeje til arvingerne.

Der er forskellige typer af særeje. At arven bliver arvingernes særeje betyder, at uanset om de bliver gift og skilt, så vil arven efter dig, tilhøre dem som særeje og skal således ikke deles ved separation og skilsmisse. Det er vigtigt, at huske, at såfremt du sidder i uskiftet bo, så kan du kun bestemme og testere over den halvdel af det uskiftede bo som du råder over.

Er dine børn under 18 år kan der indsættes et børnetestamente, hvori du tilkendegiver hvem du ønsker skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du går bort før børnene fylder 18 år.

Du har også mulighed for at båndlægge arven således, at dine børn først får arven udbetalt når de eksempelvis er 23 år eller at arven bliver udbetalt i rater…

Ved at oprette testamente vil I som ægtefæller, med fælles børn, kunne sikre hinanden bedre end hvad arveloven bestemmer.

Hvis I ikke opretter testamente bestemmer arveloven, at den længstlevende ægtefælle beholder ¾ (75%) af fællesboet, mens fælles barn/børn får ¼ (25%) til deling.

Da I ”kun” har fællesbørn er det selvfølgelig muligt for at længstlevende at kunne sidde i uskiftet bo, hvorved arvefaldet udskydes indtil boet skiftes ved længstlevendes død eller hvis længstlevende ønsker at gifte sig igen.

Hvis man i modsat fald ikke ønsker, at skulle sidde i uskiftet bo kan man oprette et testamente, hvori det bestemmes at længstlevende arver 15/16 (93,75%) af den samlede formue således at børnene ”kun” skal dele 1/16 (6,25%). Børnene arver herefter længstlevende når denne dør.

I samme forbindelse kan det bestemmes at arven skal tilhøre jeres arvinger som særeje, således at den ikke skal deles, hvis jeres børn skal separeres eller skilles fra deres ægtefæller.

Hvis børnene er under 18 år vælger flere at indsætte et børnetestamente i testamentet, hvoraf det fremgår hvem I ønsker skal overtage forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort før børnene bliver myndige.

Det er således jeres mulighed for indflydelse. I har også mulighed for at båndlægge arven.

Samlevende arver ikke efter hinanden, hvis dette ikke er blevet bestemt i et testamente. Førstafdødes livsarvinger arver alt efter førstafdøde hvis der ikke oprettes testamente.

Har I ikke børn, men fælles værdier som eksempelvis fast ejendom bør I oprette et testamente til fordel for hinanden. Såfremt I ikke har oprettet et testamente vil afdødes værdier tilfalde afdødes arvinger (det vil i første række betyde forældrene og dermed ikke samleveren).

Dette gør sig gældende uanset hvor længe I har levet sammen. Nogle tror desværre fejlagtigt, at der opstår arveret efter 2 års samliv – dette er ikke korrekt, men efter 2 års samliv skal der ikke betales tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem samlevende, men dette forudsætter, at man har begunstiget hinanden i et testamente.

Arveretten kan således kun opstå i kraft af et testamente. Såfremt I opretter et testamente hvoraf det fremgår at den der lever længst skal arve mest muligt er det også nødvendigt at tage stilling til hvem der skal arve når den længstlevende er død da hele arven i modsat fald vil tilfalde længstlevendes familie.

Ønsker I at arven efter længstlevende skal tilfalde fjerne slægtninge eller personer uden for familiekredsen, skal disse betale en arveafgift på 36,25 %.

Hvis I har formue af en fornuftig størrelse vil det eventuelt kunne svare sig at oprette et testamente hvor man testamenterer 30% af arven til en velgørende institution som betaler boafgiften for arvingerne, hvorved arvingerne får mere ud af arven, men det forudsætter at arven har en vis størrelse.

Samlevende arver ikke efter hinanden, hvis dette ikke er blevet bestemt i et testamente. Udgangspunktet er, at førstafdødes børn arver alt efter førstafdøde og længstlevendes børn arver alt efter længstlevende.

Er I samlevende og har et eller flere særbørn, kan I med et testamente sikre den længstlevende af jer bedst muligt, ligesom I kan bestemme, hvorledes arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer dør.

Børnene er kun arvinger efter deres biologiske forældre, ikke samleveren, medmindre et testamente oprettes.

Såfremt der ikke oprettes testamente vil længstlevende måske have vanskeligt ved at opretholde samme levestandard i det hidtil fælles hjem og længstlevende kan muligvis være tvunget til at flytte fra det fælles hjem.

Der bør ligeledes være opmærksomhed på, at ugifte samlevende er særligt udsatte, hvis det fælles hjem kun ejes af den ene part.

Er børnene umyndige bliver arven/midlerne bundet i en forvaltningsafdeling. Det vil derfor oftest være mere hensigtsmæssigt, at længstlevende modtager arven til forsørgelse af sig selv og børnene.

Med et testamente kan I arve 87,5 % efter hinanden, idet der skal tages højde for at førstafdødes livsarvinger skal modtage en lovbestemt tvangsarv på 12,5 % af arven.

Ved længstlevendes død vil arven tilfalde længstlevendes livsarvinger. For at sikre, at førstafdødes livsarvinger ikke forbigås i denne forbindelse kan det bestemmes, at arven skal deles lige imellem førstafdøde og længstlevendes børn, uanset hvem der går bort først.

Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne hvorved arven ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse.

Derudover er det muligt i et testamente at sikre, at særlige genstande skal gå til en bestemt arving.

Har en eller begge samlevende særbørn under 18 år, kan der eventuelt indsættes børnetestamente i testamentet, hvoraf det fremgår hvem man ønsker skal overtage forældremyndigheden.

Det er ligeledes muligt at båndlægge arven.

Hvilken type testamente?

I Det Juridiske Hus benytter vi os primært af den type af testamenter der kaldes “notartestamenter”. Det gør vi fordi denne type af testamenter er de mest sikre. Et notartestamente betyder at du/I vedkender jer testamentet overfor en notar i byretten (notarforretning). Testamentet underskrives foran notaren og bliver gemt i et digitalt arkiv. Det koster kr. 300,- at få notarpåtegning. 

Der medfølger altid en udførlig vejledning i forhold til at opsøge notar, når det færdige testamente udleveres eller sendes til dig/jer og er der yderligere spørgsmål skal du/I bare kontakte os.

BESTIL TESTAMENTE ONLINE

Det Juridiske Hus har gjort det nemt at bestille testamente online. I ro og mag kan du/I udfylde  de efterspurgte oplysninger. Herefter der betales med betalingskort eller ved bankoverførsel. Når betaling er registreret påbegyndes arbejdet. Efter maks. 5 hverdage vil du/I modtage et udkast til testamentet pr. mail.

Der aftales herefter tidspunkt for et møde pr. telefon (eller personligt fremmøde på kontoret i Hjørring), hvor testamentet bliver gennemgået. Er der tilføjelser eller rettelser til testamentet, vil dette blive ændret og det færdige testamente vil blive fremsendt som PDF fil sammen med vejledning for det videre forløb.

Scroll til toppen