Du vil nu blive stillet en række spørgsmål som du skal svare på efter bedste evne. Nogle spørgsmål er måske lettere end andre, hvorfor vi til sidst vil drøfte dine valg pr. telefon.

Hvis I ønsker at konkrete genstande eller et fast beløb skal arves af en bestemt person (legatar) skal dette indskrives i testamentet som legater. Den eller de bestemte personer, som I har begunstiget vil modtage den konkrete genstand eller pengesum inden resten af arven fordeles. Er der eksempelvis et maleri som du/I mener skal arves en bestemt person skal dette indskrives i testamentet eller er det et ønske at rengøringsdamen skal begunstiges med kr. 6.000,-. Det kan også være du/I ønsker at en velgørende organisation skal begunstiges. Legater er således ikke en fortrinsret til at kunne udtage ting fra boet som arving, men derimod en mulighed for at begunstige en person med et fast angivet pengebeløb eller en genstand inden boet fordeles til de respektive arvinger. Der er således stor forskel på om man modtager en arv eller et legat. En legat-modtager (legatar) har ingen indflydelse på hvorledes dødsboet eksempelvis skal behandles. Bestemmelser vedrørende fortrinsret for arvinger kan angives på et senere tidspunkt.

Hvordan og hvorledes arven skal fordeles efter henholdsvist førstafdøde og længstlevende er forsøgt anskueliggjort i en række situationer for enkelthedens skyld. I bedes gennemlæse de forskellige situationer og afkrydse den situation der er rammende for jeres ønske om fordeling af arven. Der er endvidere mulighed for at skrive jeres bemærkninger hertil eller angive en helt anden fordeling.

Hvordan og hvorledes arven skal fordeles efter henholdsvist førstafdøde og længstlevende er forsøgt anskueliggjort i en række situationer for enkelthedens skyld. I bedes gennemlæse de forskellige situationer og afkrydse den situation der er rammende for jeres ønske om fordeling af arven. Der er endvidere mulighed for at skrive jeres bemærkninger hertil eller angive en helt anden fordeling.

Der er mulighed for at I kan bestemme at en arving skal have ret til at få sin arv i form af bestemte aktiver/genstande eller i form af fast ejendom. Denne ret til at udtage bestemte ejendele kaldes fortrinsret. Fortrinsretten giver arvingen en mulighed for at udtage et aktiv som arvingen har fortrinsret til, men bemærk at det ikke er arvingens pligt at udtage aktivet som en del af arvingens arv. Hvis værdien af aktivet overstiger det arvelod som arvingen skal arve, så skal arvingen betale forskellen til dødsboet. Arvingen får således ikke mere bare fordi der er en fortrinsret.

I testamentet er der mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre modtageren/arvingen som særeje. Det er således en slags beskyttelse af arven. Hvis man vælger ikke at indsætte en bestemmelse i testamentet om særeje vil arven tilhøre arvingen og dennes eventuelle ægtefælle og dermed indgå i deres formuefællesskab (deres fælles regnskab). Dette betyder at arven deles ligeligt mellem parterne hvis de bliver separeret eller skilt. Hvis man gerne vil sikre at arven tilhører arvingen alene når og hvis arvingen bliver separeret/skilt er det nødvendigt at indsætte en bestemmelse om særeje i testamentet.Uanset hvilket type særeje man finder egnet i sin egen situation, så er det væsentligt at påpege at arvingen har fri rådighed over særejet til sin død. Det er vigtigt at arvingen ”holder styr” på sit særeje så det forbliver intakt. Særejebestemmelserne omfatter ikke kun arv, men også alt, hvad der måtte tilfalde arvingen som begunstiget på livs- og ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensioner.

Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre arvingen som fuldstændigt særeje uanset hvor mange gange arvingen gifter sig og bliver separeret/skilt. Hvis arvingen dør og efterlader sig en ægtefælle vil denne arve halvdelen af det fuldstændige særeje og arvingens børn vil arve den anden halvdel af det fuldstændige særeje. Den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med særejemidlerne hvorfor disse udredes ved arvingens død.

Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre arvingen som kombinationssæreje. Det betyder at hvis arvingen bliver separeret/skilt fra sin ægtefælle vil kombinationssærejet tilhøre arvingen alene. Men denne form for særeje er mere lempelig overfor arvingens ægtefælle idet den efterladt ægtefælle i tilfælde af at arvingen dør kan sidde i uskiftet bo eller arve 3/4 i forbindelse med et skifte. Kombinations særejet er således beskyttet ved separation/skilsmisse men gunstigt for arvingens ægtefælle i tilfælde af at denne dør før sin ægtefælle. Hvis arvingen dør og efterlader sig en ægtefælle vil denne arve halvdelen af det fuldstændige særeje og arvingens børn vil arve den anden halvdel af det fuldstændige særeje. Den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med særejemidlerne hvorfor disse udredes ved arvingens død.

En sidste særeje mulighed er fuldstændig særeje med succession. Arven vil være fuldstændig særeje og vil ikke skulle deles i forbindelse med separation/skilsmisse og død. Hvis arvingen dør vil friarven gå videre til en anden modtager/arving som I har forudbestemt og udpeget i testamentet. Arven skal således ikke deles med arvingens ægtefælle da det på forhånd er bestemt hvem der i anden række skal arve såfremt den første arving dør. Det er kun tvangsarven som arvingens ægtefælle vil modtage halvdelen af. Arvingen kan ikke selv bestemme over friarven, da det allerede i testamentet, er besluttet hvem arven skal tilfalde i anden række. Der bestemmes således en arverækkefølge. Arvingen har mulighed for at råde frit over arven, men dør arvingen før arven er brugt vil arven gå videre til den eller de modtagere I har bestemt i testamentet.

Idet I har valgt at der skal indsættes bestemmelse om særeje bedes i svare på et par ekstra spørgsmål…

Det skal fremgå af testamentet om I hver især kan tilbagekalde testamentet eller om det kun kan ske i fællesskab.

Skal den af jer der lever længst have mulighed for at oprette nyt testamente, hvorved det er muligt at ændre på eksempelvis arvens fordeling efter længstlevende – eventuelt med begrænsninger?