I testamentet er der mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre modtageren/arvingen som særeje. Det er således en slags ”beskyttelse” af arven. Hvis man vælger ikke at indsætte en bestemmelse i testamentet om særeje vil arven tilhøre arvingen og dennes eventuelle ægtefælle og dermed indgå i deres formuefællesskab (deres fælles regnskab). Dette betyder at arven deles ligeligt mellem parterne, hvis de bliver separeret eller skilt.
Hvis man gerne vil sikre at arven KUN tilhører arvingen når og hvis arvingen bliver separeret/skilt er det nødvendigt at indsætte en bestemmelse om særeje i testamentet.
Uanset hvilket type særeje man finder egnet i sin egen situation, så er det væsentligt at påpege at arvingen har fri rådighed over særejet til sin død. Det er vigtigt at arvingen ”holder styr” på sit særeje, så det forbliver intakt, hvis dette er hensigten.
Særejebestemmelserne omfatter ikke kun arv, men også alt, hvad der måtte tilfalde arvingen som begunstiget på livs- og ulykkesforsikringer og kapital- og ratepensioner.I kan her læse lidt om de forskellige særejetyper:
1. Fuldstændigt særeje
Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre arvingen som fuldstændigt særeje uanset hvor mange gange arvingen gifter sig og bliver separeret/skilt.
Hvis arvingen dør og efterlader sig en ægtefælle vil denne arve halvdelen af det fuldstændige særeje og arvingens børn vil arve den anden halvdel af det fuldstændige særeje.
Den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med særejemidlerne hvorfor disse udredes ved arvingens død.
2. Kombinations særeje
Der er mulighed for at indsætte en bestemmelse om at arven skal tilhøre arvingen som kombinationssæreje. Det betyder at hvis arvingen bliver separeret/skilt fra sin ægtefælle vil kombinationssærejet tilhøre arvingen alene. Men denne form for særeje er mere lempelig overfor arvingens ægtefælle idet den efterladt ægtefælle i tilfælde af at arvingen dør kan sidde i uskiftet bo eller arve 3/4 i forbindelse med et skifte.
Kombinations særejet er således beskyttet ved separation/skilsmisse men gunstigt for arvingens ægtefælle i tilfælde af at denne dør før sin ægtefælle.
3. Fuldstændig særeje med succession
En sidste særeje mulighed er fuldstændig særeje med succession. Arven vil være fuldstændig særeje og vil ikke skulle deles i forbindelse med separation/skilsmisse og død.
Hvis arvingen dør vil friarven gå videre til en anden modtager/arving som I har forudbestemt og udpeget i testamentet. Arven skal således ikke deles med arvingens ægtefælle da det på forhånd er bestemt hvem der i anden række skal arve såfremt den første arving dør. Det er kun tvangsarven som arvingens ægtefælle vil modtage halvdelen af. Arvingen kan ikke selv bestemme over friarven, da det allerede i testamentet, er besluttet hvem arven skal tilfalde i anden række. Der bestemmes således en arverækkefølge. Arvingen har mulighed for at råde frit over arven, men dør arvingen før arven er brugt vil arven gå videre til den eller de modtagere I har bestemt i testamentet.Herunder kan I angive om arven efter jer skal tilhøre arvingen(erne) som særeje…
